Hamp
Køb noget af det her. Læs noget om det herunder.
Vi forhandler kun højkvalitets topskud fra forædlede sorter af industrihamp. De er udvalgt og tørret for deres aromatiske kvaliteter, som giver karakteristiske duftoplevelser til dit hjem, din butik eller institution.
Udvalget vil løbende optimeres, efterhånden som vi finder topskud, der imponerer os tilstrækkeligt.
Vi prioriterer udendørs dyrkede topskud, der ikke har fået hverken kunstlys, kunstgødning eller kemiske pesticider, men i stedet er skabt af sol, regn, dag, nat, kærlighed og opmærksomhed.
Vi undgår til enhver tid planter som har fået pesticidkemi og afstår fra at bruge lufttransport til vores planter.
En del af planterne er økologisk dyrket, men vi har valgt ikke at kalde planterne for "øko", med mindre de er produceret under regler der svarer til danske vilkår for økologi.

Potpourri
Det er vigtigt for os at gøre opmærksom på, at alle vores produkter udelukkende er beregnet til brug som potpourri. Ikke til brug i eller på kroppen.
Altså ikke til rygning, spisning, indsmøring, te-brygning, vaping, sugning ud af bong, spand, tjubang, jordfed, vandhooka eller kabine. Og du ville heller ikke blive hverken skæv, høj, baske, stegt, kogt eller ristet af Raske Planter.
Potpourri er planter beregnet til at dufte godt. Når det ikke dufter mere, bortkast det i organisk affald og bestil en ny omgang.
Der kommer løbende nye sorter og alle har sin egen distinkte palet af aromatiske karakteristika.