Jeg tilstræber mest mulig bæredygtighed. Derfor undgår jeg flytransport i alle led og sender produkterne til dig i certificeret komposterbare poser indeni FSC certificerede papkasser.
Kassefyldet er indsamlet ålegræs.
Alt tryk er med giftfri blæk. Hjemmesiden holdes CO2 neutral. Og kvitteringer sendes kun via email.
Jeg prioriterer at finde de bedst mulige blomster dyrket udendørs uden kunstlys og uden kunstgødning. Desværre er det ikke altid muligt at holde sig til det udendørs, da jeg også prioriterer at have et udvalg som tilfredsstiller de mest kræsne nydere af topskud.
Kan det ikke være udendørs, går jeg efter uopvarmede drivhuse. Og hvis der sniger sig en indendørssort ind hen ad vejen, vil jeg sikre mig, at der bliver dyrket med LED og ikke glødepærer.
Jeg gør tydeligt opmærksom på, hvilke sorter der er dyrket under hvilke forhold.
Jeg prioriterer hamp som er dyrket økologisk. Men da reglerne er så forskellige i de forskellige lande, vil jeg ikke bruge det ord om planterne, med mindre de er dyrket økologisk i Danmark eller et land som har tilsvarende eller strengere regler.
Jeg ønsker løbende at forbedre Raske Planters CSR.
Så hvis du kender til en mere velegnet form for emballage, som både beskytter blomsterne, bevarer duften og er bedre for klimaet end vores nuværende løsning, så lad os endelig vide via email: kontor@raskeplanter.com