Folkehamp 2.1

(2 kundeanmeldelser)

200 kr.750 kr.

(Santhica)
Outdoor. Sweden.
CBD: 0.19 - CBG: 7.79 - THC: 0.03

Læs mere...

Varenummer (SKU): TOPSKUD-18 Kategori: Tag:

Beskrivelse

I Skandinavien har vi tradition for hjemmedyrket pot. Den slags ser ud og dufter på en bestemt måde som er lidt anderledes end cannabis dyrket i varmere klimaer. Denne herlige duft og det naturlige udseende er præcis hvad Folkehamp er. Gammeldags pot som de oprindelige hippier lavede. Som du finder i krukken bagved din mormors hæklesager, hvor hun tror du aldrig kigger. Og som man stadig laver i haverne rundt omkring.
Den først Folkehamp var en af de mest populære varer i Raske Planters begyndelse. Nu er det tid til efterfølgeren.
Denne gang er det en CBG dominant kultivar, som har vokset på Skånes Jamaica, nemlig øen Hven, som ligger lige mellem Danmark og Sverige. Her er hun blevet nusset om af et lille hold af gode venner og familie som står os nært her hos Raske Planter. Og hun har haft en ganske excellent sommer at vokse i. Og jeg kan personligt stå inde for at disse planter har hørt godt med reggaemusik og fået kærlig snak og nænsom behandling hele vejen.
Folkehamp 2.1 er lysegrøn og lidt støvet i sit udseende. Ikke nogen signalfarver - tilbageholdent skandinavisk sindelag, du ved. Og vi har valgt at bevare topskuddene i deres smukke lange form. Det betyder selvfølgelig at man får lidt gren med som kunde. Skuddene er også trimmet lidt sjusket. Eller vi vil sige at de er trimmet således at der stadig sidder nogle af de små bærblade og beskytter trikomerne og terpenerne. Dem vil de fleste af jer nok vælge selv at fjerne.
Derfor har vi også lagt prisniveauet lavt på denne smukke blomst, så den trods sin skønhed faktisk er vores billigste topskud i øjeblikket 🙂
Duften er frisk, sød og mintet. Og skuddene er nemme at nuldre ud om man har grinder eller ej. Når hun nuldres frigøres flere let syrlige aromatiske nuancer. I øvrigt har hun et ekstremt lavet THC indhold! Her har vi valgt at medregne THCA som THC bare for at der ikke skulle stå 0,00%.

Der kan forekomme nogle små tidselfrø på enkelte af planterne. Vi gør hvad vi kan for at fjerne den slags når vi pakker det til jer. Men det kan smutte.

Husk at hvis du oplever mangler, fejl eller ubehageligheder ved dette, eller andre af vores produkter, så skriv til os på kontor@raskeplanter.com. Så kompenserer vi dig med nye produkter eller pengene tilbage. Vi er meget interesserede i jeres feedback, positiv som negativ!

Se analyse på Folkehamp 2.1 her

Yderligere information

Vægt

5 gram, 10 gram, 15 gram, 20 gram, 30 gram

2 anmeldelser af Folkehamp 2.1

  1. Toke (verificeret ejer)

    Det her er min første erfaring med potpourri.

    Men lige fra æsken med personlig hilsen blev åbnet til duften bredte sig, har der været en fantastisk atmosfære i hjemmet.

    Jeres gode vibes går klar igennem hele vejen. Glæder mig til at gå på opdagelse i butikken.

    Tak ! 🙏✨

  2. Thor (verificeret ejer)

    Jeg fik folkehampen hjem igår og det passede perfekt med at jeg havde gamer aften med en ven, vi fik duftet til den i en troldmandsblanding med passion skunk og CBD nold, og idag fik jeg så duftet til den alene, og det er en yderligst behagelig aroma, den får en helt tilbage i sædet, og minder slet ikke om det billige pot jeg fik da jeg var yngre, det her dufter så meget bedre og er af meget høj kvalitet.

    det kan klart anbefales, svensken har sku styr på deres hamp 😀

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

sun linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram