1) Du finder noget kluns du vil have Raske Planter logo trykt på. Fx en t-shirt, en mulepose, en hoodie eller en træningstrøje. Der skal være en flade på minimum 27 cm hvor der kan trykkes.
2) Du tænker over hvilken farve tryk der ville passe fedest. Du kan vælge imellem sort, hvidt, gråt, rødt, gult og grønt tryk. Der er et billede her du kan bruge til at idéudvikle med. Klik på de farvede punkter, og se den magiske t-shirt gøre sin ting.
Bemærk dog at de farver vi har brugt er tilfældige. Det er ikke sikkert at den rød vi har brugt til billedet, er den samme rød som trykkeren bruger.
3) Du bestiller et tryk i den farve du ønsker og vælger om det skal være foran eller bagpå eller på vrangen (indersiden). Husk at tjekke om syningerne på din valgte genstand er sådan, at den er fed nok at gå med på vrangen. Og husk at det skal være nogenlunde normalt stof. Ikke et eller andet med en masse tråde.
Fortæl os også hvilken slags trøje eller genstand det drejer sig om. Så kan vi finde rundt i det, og ved hvad du mener, hvis du sender flere ting.
4) Du sender den eller de tekstilgenstande du vil have tryk på til
Raske Planters Stofafdeling
c/o Lauridsen Skilte
Rentemestervej 62
2400 København NV
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.